Gå til sidens indhold

Aktuelt interview: Teknologien skal tilpasses os

Samfundet skal ikke indrettes efter it-løsninger, de skal derimod understøtte det samfund, vi ønsker os, siger nyudnævnt formand for Dataetisk Råd Johan Busse.

Johan Busse er udpeget af den tidligere regering som formand for Dataetisk Råd. Han er uddannet jurist og har tidligere arbejdet for Forbrugerombudsmanden, Folketingets Ombudsmand og de seneste 15 år med borgerrådgivning i Københavns Kommune.

Tekst Sabrine Mønsted

Hvorfor er det nødvendigt med et Dataetisk Råd?

- Der sker en konstant udvikling på det digitale område, som kan forandre vores samfund væsentligt. Der er stærke kræfter på spil og der tjenes mange penge på den udvikling. Så det er nødvendigt med et forum, hvor der er plads til refleksion og dybe diskussioner af, hvad vi som samfund vil bruge teknologien til og hvordan. Hidtil har vi rask væk brugt al ny teknologi, men vi skal have en debat om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, så det ikke er it-løsninger, der styrer os men omvendt. Vi skal finde en balance, så vi ikke enten slipper udviklingen fri eller begrænser os på grund af irrationel frygt.

Hvordan adskiller I jer fra Datatilsynet?

- Persondatabeskyttelsesloven (GDPR) skal overholdes i forhold til anvendelse af data, og det tager Datatilsynet sig af. Vi skal beskæftige os med de etiske aspekter, hvor noget godt kan ligge inden for lovens rammer, men være etisk betænkeligt og derfor kræve en etisk diskussion.

Hvad ser du som de vigtigste diskussioner?

- Der er masser at tage fat på. Kommissoriet for rådet er gennemsyret af en bekymring for forbrugernes retssikkerhed og borgernes tillid til den teknologiske udvikling. Vi hører om sager i medierne, hvor data er sluppet ud ved en fejl, om misbrug af vores data, indsamling af vores data, og hvordan vi bliver overvåget. Det skaber naturligt en bekymring i befolkningen. Så vores diskussioner skal handle om teknologi i relation til vores retssikkerhed og de grundlæggende værdier, vi vil bygge samfundet på.

For eksempel blev der i foråret 2019 vedtaget et lovforslag om en såkaldt profilering af langtidsledige, hvor systemet ved hjælp af data om ledige skulle kunne forudsige, hvem der var i risiko for at blive langtidsledig. Det lovforslag tages op igen, fordi politikerne ikke havde gennemskuet konsekvenserne, og Datatilsynet heller ikke var blevet hørt. Sådanne lovforslag kræver en diskussion af, om vi vil have et samfund, hvor vi overlader det til et it-system at placere mennesker i mere eller mindre låste kategorier. Hvis vi gør brug af teknologien på den måde, skal vi gøre det med åbne øjne og have taget diskussionen først. Tillid er et ord, der går igen mange gange i opdraget for Dataetisk Råd. Vi er med til at skabe tillid til, at teknologien bliver brugt hensigtsmæssigt, så vi ikke ender med en befolkning, der ikke tør afgive data.

Hvad er det første, I skal i Dataetisk Råd?

- Vi er 13 medlemmer med forskellige baggrunde og kommer med hver vores ekspertise og syn på dataetik, så vi skal starte med at få en fælles forståelse af den opgave, vi skal løse, og hvordan vi praktisk gør det. Der er i kommissoriet lagt to hovedspor for rådet. Vi skal være med til at skabe offentlig debat om dataetik og være rådgivende organ for myndigheder, forvaltninger og erhvervsliv.

Hvordan kan vi om to år se, at vi har fået et Dataetisk Råd?

- Mit håb og mål er, at politikere og erhvervsliv vil læne sig op ad Dataetisk Råd i deres beslutninger, fordi vi kommer med gode svar på dataetiske udfordringer. Som forbruger har man meget begrænset indflydelse på den digitale udvikling, og det er svært at gennemskue konsekvenserne af at downloade en app, så det skal reguleres et andet sted fra. Jeg ser gerne myndigheder og virksomheder, der selv siger, »vi kunne gøre det her teknologisk, men vi vælger at lade være af etiske eller værdimæssige hensyn«. Det sker heldigvis allerede i mindre målestok. Og så tror jeg, Danmark kan blive et foregangsland i forhold til at forholde sig etisk til teknologiudviklingen.

Dataetisk råd

Dataetisk Råd består af 13 medlemmer udpeget af Justits-, Erhvervs og Finansministeriet samt tre medlemmer udpeget af Folketinget. Rådet holdt første møde 27. august 2019.