Gå til sidens indhold

Ledelse: Tag springet og bliv leder

Det er ikke alle, der har lyst til lede andre, men hvis du går rundt med en lille leder i maven og har mod på at prøve det, hvorfor så ikke arbejde målrettet på at blive det? Her fortæller en chefkonsulent fra det private erhvervsliv og en specialkonsulent fra BF, hvordan du nærmer dig feltet.

Ifølge Thomas Boas Olsen, chefkonsulent i virksomheden Mannaz, der udbyder ledelseskurser, er der de næste ti år en stor generation, der går på pension, så der bliver et ret stort »lederhul«.

Tekst Jo Brand

Ledelse er ikke for alle, men det er for nogle. Og hvordan ved man så, om det er noget for én, hvis man aldrig har prøvet det? Ifølge chefkonsulent Thomas Boas Olsen er der to ting, der skal være i orden, før man ved om ledelse er noget for én – og om man vil være god til det.

- Den ene del af det at være leder er, at man skal kunne lide at tage stafetten og synes, at man har noget at byde ind med. Det handler om et drive og en lyst. Når man som potentiel leder først registrerer den, kan man måske godt skamme sig lidt over det og tænke »hvad bilder jeg mig ind at tro, at jeg skal stå i spidsen og tage ansvaret«.

Og det er fint nok, at man tænker sig godt om for den anden ting, der skal være på plads, er, at lysten til at tage ansvaret er balanceret med en udsigt til at ville det fælles bedste, og at man har den der fornemmelse for, hvad der kan gøres bedre. Det vil sige, at lysten til ledelse ikke skal handle om ren ego, men samtidig kommer man heller ikke uden om det personlige drive, der får en til at stille sig frem, siger Thomas Boas Olsen, der er ansat i konsulentvirksomheden Mannaz, der blandt andet udbyder en række ledelseskurser.

Kan du skabe begejstring?

Når det kommer til lysten til ledelse blandt BF’s medlemmer, er den ikke særligt høj. I en analyse af medlemmernes overvejelser omkring jobskifte fra 2017, var det kun 0,6 procent af de adspurgte, der gerne ville være leder og søgte lederstillinger. Det er ikke mange, og det er der flere grunde til mener specialkonsulent i BF Helle Fridberg.

- Noget af forklaringen kan være de mange ubehagelige beslutninger i forbindelse med de mange nedskæringer, der har været i sektoren de sidste mange år. Der har også været store omstillinger og ændringer i den retning, biblioteket bevæger sig, som også kan afholde mange fra at gå ledervejen. Man skal i den forbindelse have lyst til at arbejde med de større linjer, og påvirke den strategiske retning, siger Helle Fridberg, der håber flere bibliotekarer vil få øjnene op for ledelse og være med til at påvirke den retning bibliotekerne fremover skal bevæge sig. Thomas Boas Olsen mener, at der er håb. Der kan nemlig meget vel være medarbejdere derude, som måske ikke lige har set sig selv som ledere, men som faktisk vil være gode til det og trives med det.

- Der er nogle, der skal klækkes på en anden måde, end dem, der med det første rækker hånden op. Nogle har brug for at tænke lidt mere over det. Hører man til dem, der er i tvivl, kan man starte med at tænke over, hvordan man ser sig selv i relationer. Hvad har man naturligt flair for? Hvor har man mere medvind end andre? Er man for eksempel god til at skabe begejstring og få andre med? Og er man god til at få andre til at lykkes?

Se de store linjer

Thomas Boas Olsen mener også, at der er god fremtid i ledelse generelt.

- Der er en ret stor generation, der går på pension i løbet af de næste ti år, og der bliver et ret stort lederhul. Men hvordan skal man så gribe det an, hvis man går rundt med en lille leder i maven, men mangler erfaring? Hvor starter man? Thomas Boas Olsen fortæller, at der er flere veje, man kan gå. - Man kan jo gå den helt formelle og sige det til sin chef til en MUS-samtale. Selvfølgelig ikke på en truende måde, hvor man siger: »om to år har jeg dit job«, men give udtryk for at ledelse er noget, man synes virker spændende, og som man måske godt kunne tænke sig på sigt.

- Så er der også de uformelle veje, hvor man med sig selv beslutter, at man godt kunne tænke sig at afsøge feltet og prøver at læne sig mere ind i det. Det kan man for eksempel gøre ved ikke bare at tage sig af de sædvanlige opgaver, der er i hverdagen, men også involvere sig i den større kontekst. Hvad er det for en situation, ens arbejdsplads er i lige nu? Det handler om at falde i snak med nogle andre mennesker, end man plejer. At begynde at tale med nogle fra andre afdelinger. Hvad er det, der rører sig?

På den måde bliver det lettere at hjælpe med at skabe værdi, der kan gøre en synlig op ad til. For det er jo sådan, at opgaverne finder derhen, hvor kompetencerne og engagementet er, så hvis man læner sig ind i opgaverne og kommer med forslag til, hvordan de kunne løses, vil der sandsynligvis også være nogle, der sætter pris på det. Så man skal kigge ud over ens egen position og egne opgaver og se, hvor man kan hjælpe til.

”Hører man til dem, der er i tvivl, kan man starte med at tænke over, hvordan man ser sig selv i relationer. Hvad har man naturligt flair for? Er man for eksempel god til at skabe begejstring og få andre med?”

Al erfaring tæller

Overvejer man, om man skal springe ud som leder, foreslår Helle Fridberg også, at man kontakter BF.

- Her kan man få afklaret sin lyst og forventninger i en karrieresamtale og få sat ord på og udforsket, hvad det er, der gør, at man har den lyst, hvad man kan bidrage med og så videre. Og når man har fået afklaret det, så er det også nemmere at formulere i en MUS-samtale eller i en jobansøgning, siger hun. Derudover råder både Thomas Boas Olsen og Helle Fridberg til, at man går efter at få al den ledererfaring, man kan få.

- Selvfølgelig er der forskel på, om man påtager sig lederskab på en arbejdsplads eller i en frivillig organisation, men der er også mange ligheder. For eksempel om man kan skabe følgeskab, og der er masser af erhvervsledere, der har trådt deres barnesko inden for ledelse i spejderbevægelsen og i sportsklubber, siger Thomas Boas Olsen. Helle Fridberg er enig.

- Det er ikke tilfældigt, at dem, der vælger at være ledere, ofte er nogle, der har øvet sig på andre baner. Det kan for eksempel være bestyrelsesarbejde på ens børns skole. Men man kan jo også starte med ledelse i det små på ens arbejdsplads og for eksempel melde sig som projektleder. Det kan godt være, at man så ikke har personaleledelse, men man skal alligevel kunne motivere. Det vigtige er, at man får demonstreret, at man ønsker at arbejde for helheden. Som specialist kan man jo godt lide at gå i dybden, men ledelse handler om at arbejde for helheden, og det er sådan nogle ting, der bliver kigget på, om man kan, når man bliver indkaldt til samtale, siger hun, der også mener, at det at blive TR er et godt sted at starte.

- Det er mange tillidsrepræsentanter, der vælger at blive ledere bagefter, for som tillidsrepræsentant lærer du også at se helheden og gennemskue virksomhedens behov. Når alt det er sagt, så handler god ledelse også om at være et ordentligt menneske og »opføre sig pænt«.

- Man skal lade være med at skrue for meget op for »mig«. Start med at skrue op for fællesskabet og udsynet for mennesker omkring dig. Gør sådan så folk får en fornemmelse af, at man kan komme til dig for at få hjælp, og at opgaverne bliver løst, når man er sammen med dig, fordi du kan sætte fællesskabet i spil. Det er en fejl at gå for meget mig-baseret til værks. Og i stedet for at udkonkurrere din chef, så få ham eller hende til at lykkedes bedst muligt. Det vil give dig flere opgaver. Så tænk, at folk omkring dig er dine venner. Hjælper du dem, så hjælper de dig, lyder rådet fra Thomas Boas Olsen.

Har du en leder i maven – find ud af det

Der findes adskillige lederkurser i kommunerne, samt diplom- og efteruddannelse. Meld dig til. BF har et nyt lederforum, hvor du via nyhedsbreve kan blive klogere på feltet. Begynd at læse leder-litteratur. Der findes tusindvis af bøger om ledelse inden for alle felter og på alle niveauer.