Gå til sidens indhold

Bøger der virker

100 titler, der skaber læselyst, ligger i stakke på børnebibliotekerne i København. For dem skal ingen børn gå forgæves efter. Pressefoto.

De 100 bøger er i tre kategorier. Klassikere som Astrid Lindgren; nyklassikere som Jakob Martin Strid og Kim Fupz Aakeson; og så de populære bøger, der fanger tidsånden lige nu som Wimpy eller Mira-serierne, fortæller Sanne Caft.

Fagligt set er nogle bøger bedre end andre, når det handler om at give børn læselyst. Den erkendelse har ført til konceptet: »De første 100« på Københavns Kommunes Biblioteker, der har sat sig for at låne flere fysiske børnebøger ud. Og det virker at købe stort ind og formidle bøgerne massivt. Projektet har kørt siden årsskiftet og har været med til at vende faldet i det fysiske udlån af børnebøger, der nu er steget med ni procent, og udlånet af de 100 titler ligger konstant på 70 procent.

- De 100 titler, der er blevet fagligt udvalgt, indkøber vi i så store mængder, at de som udgangspunkt altid kan lånes hos os. De bliver formidlet personligt på biblioteket, gennem målrettede udstillinger og gennem målrettet digital formidling. Og alle medarbejdere skal kende til dem og vide, hvorfor de ligger i høje stakke i børnebiblioteket, siger vicechef for Københavns Biblioteker Sanne Caft. De 100 bøger er i tre kategorier. Klassikere som Astrid Lindgren; nyklassikere som Jakob Martin Strid og Kim Fupz Aakeson; og så de populære bøger, der fanger tidsånden lige nu som Wimpy eller Mira-serierne, fortæller Sanne Caft. Udover storindkøb så laver biblioteket trappeindkøb, hvor de køber flest af første bind af en serie, lidt færre af bind to, færre igen af bind tre ect. Fordi starten af en serie er der, hvor læseren fanges, hvilket er sværere, hvis der alene står bind tre eller fire på hylden.

Læselyst i fokus

På Københavns Kommunes biblioteker er læsning og litteratur generelt blevet omdrejningspunktet for alt, hvad de laver af aktiviteter. - Hvis ikke det handler om læsning eller litteratur, så gør vi det ikke, groft sagt. Vi danner borgerne gennem læsning og mødet med litteraturen, og derfor kan vi med fordel fokusere og prioriter dér, hvor vi har både ekspertise og et greb, der skiller os fra andre instanser som f.eks. kulturhuse og idrætsanlæg. For der kommer ikke umiddelbart flere penge til bibliotekerne, så vi skal prioritere, siger Sanne Caft.

Og det har de gjort. På en skala fra ét til ti, så er læsning og litteratur røget i toppen, hvor det for to år siden havde en placering som en seks’er eller syv’er, ifølge vicechefen. Og bibliotekets fokus er især på børnene. Bibliotekerne har øget den digitale formidling til pædagoger og forældre med litteraturformidling til børn. Børnebiblioteker og udstillinger har fået mere plads sammen med projektet »De første 100«. - Forskningen viser, at læselysten skal grundlægges tidligt, så en tidlig fokuseret indsats er nødvendig, siger Sanne Caft, der gerne så en national prioritering og strategi for læsning og læselyst.