Gå til sidens indhold

Tilbage til rødderne: folkebiblioteket og dannelsesopgaven

Bibliotekerne skal blande sig i samfundsdebatten og tage folkeoplysningsopgaven mere alvorligt, skriver kulturformidler Ahmad Joumaa i dette synspunkt, hvor han kalder bibliotekerne berøringsangste, når de bevæger sig ind i det politiske felt.

Viden og informationer retfærdiggør institutionens fremtidige eksistensgrundlag, hvad angår vores brugere og vores samfund. Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution og har dermed både et enormt ansvar og en storartet mulighed for at fremme befolkningens åndelige velfærd. I denne opbrudstid, som Danmark og verden oplever, er behovet for folkebiblioteker, der tager dannelsesopgaven på sig, større end nogensinde før, siger Ahmad Joumaa, kulturformidler ved Tønder Kommunes Biblioteker

Tekst Ahmad Joumaa

Forandring er det eneste konstante i biblioteksverdenen. Den dynamiske udvikling, vi har oplevet over de sidste tredive år, har fundamentalt ændret vores syn på og holdning til folkebiblioteker, til deres opgaver, indretning og funktionalitet. Oplevelsesøkonomien og internettet har været de mest skelsættende udviklinger i biblioteksverdenen. Er biblioteket blevet overflødigt? Har det mistet sit eksistensgrundlag? Understøtter institutionen ligefrem et liv, der baserer sig på velfærdsydelser og ikke på individuel produktivitet? (Mads L. Hansen, Cepos).

Folkebiblioteket er udfordret på mange niveauer. Besparelser på kulturområdet, faldende udlånstal, oplevelsesøkonomiens indflydelse og internettets mange søgemaskiner. Folkebiblioteket søger efter en rolle i et samfund, der i stigende grad adskiller sig fra det samfund, der gav anledning til dets etablering. Bibliotekernes søgen efter en ny selvforståelse er blevet til en kamp om overlevelse. Deres anstrengelser har medført følgende kritik: folkebiblioteket er ved at miste sin identitet i kampen om overlevelse (biblioteksrådgiver Elsebeth Tank).

Jeg vil som kulturformidler argumentere for, at biblioteket i mange henseender følger godt med i tidens ånd, men at institutionen halter gevaldigt efter, når det gælder den egentlige kerneopgave: dannelse. Lad os starte med et kort rids af de opgaver, hvor biblioteket allerede har udviklet sig eksemplarisk. Internettets fremgang, digitalisering og søgemaskiners eksponentielle vækst har udfordret folkebibliotekernes traditionelle virke på det kraftigste. Men disse udfordringer er blevet mødt med handlekraft, kreativitet og sociologisk fantasi. Hjemmesider, e-bøger, eReolen, Filmstriben, Verdensbiblioteket og selvbetjening er blot nogle af de digitale muligheder og platforme, bibliotekerne har udviklet eller taget til sig. Digitalisering er på ingen måde blevet til den dødsdom, som mange i biblioteksverdenen frygtede.

På dette punkt har bibliotekerne udvist en nødvendig robusthed til på ny at opfinde sig selv uden at miste fodfæste. Ligeledes har bibliotekerne været enormt dygtige til at formidle den nye teknologi og støtte op om bæredygtighed. Bibliotekarer har rundt om i landet arrangeret foredrag og har delt deres viden og erfaringer om digitaliseringen og de ændrede teknologiske muligheder med deres brugere.

Makerspaces findes eksempelvis i større eller mindre grad på alle landets biblioteker, men det er især ændringen i den biblioteksfaglige bevidsthed, der har gjort denne nytænkning mulig og åbnet biblioteksrummet for en ny og spændende aktivitet. Derudover har folkebibliotekerne herhjemme fulgt med i den internationale trend, som har fået tilnavnet »from collection to connection«. Biblioteker over hele verden har sat større fokus på at skabe forbindelser mennesker imellem fremfor at koncentrere sig om at opbygge materialesamlinger. Dokk1 i Aarhus, Herning Bibliotekerne, KulturØen i Middelfart, Bispen i Haderslev og Multikulturhuset i Sønderborg er glimrende eksempler på denne udvikling. Biblioteker er i stigende grad blevet sociale samlingspunkter og kulturelle bindeled.

Biblioteket mangler i debatten

Til trods for den udviste innovation, kreativitet og gejst finder man en forbavsende stilhed i folkebibliotekssektoren, hvad angår de helt store samfundstemaer, der præger de offentlige og folkelige debatter. Det er som om, at folkebiblioteket er ramt af en kollektiv amnesi, når vi tænker på de temaer, som dybest set udgør bibliotekernes væsen, essens og eksistensgrundlag: den demokratiske dannelse.

Bibliotekarer følger godt med i naturvidenskabelige og teknologiske fremskridt, og har fået øje for nødvendigheden af at være et omdrejningspunkt for fællesskaber. Men vi er berøringsangste, når vi bevæger os ind i det politiske felt - til trods for at institutionen oprindeligt er kommet til verden via en politisk beslutning. I sidste instans er folkebibliotekets kerneopgave at sikre lige adgang til viden og dannelse, således at brugere og borgere er oplyste og kan deltage i den demokratiske proces på et informeret grundlag.

En gennemgang af folkebibliotekernes arrangementskalendere bekræfter dette hukommelsessvigt. Foredrag og aktiviteter, der belyser emner som klima, integration eller fake news, er enkeltstående sjældenheder. En ’danskhedsdebat’ har eksempelvis raset i medierne og på de sociale medier i flere år, uden at folkebiblioteket har bidraget med noget nævneværdigt. Den danske identitet er til debat og folkebiblioteket har desværre ikke bidraget til, at de usammenhængende, mudderkastprægede debatter bliver mere saglige, nuancerede og konstruktive. Vi har derimod stået på sidelinjen og ikke benyttet os af den enestående mulighed for at hæve debatten om eksempelvis ’danskhed’ op på et højere, mere meningsfyldt og konstruktivt niveau.

I samarbejde med Folkeuniversitetet kunne vi bidrage med relevant viden fra de socialvidenskabelige og humanistiske fag. Denne viden kunne være med til at afbalancere debatten; samtidig kunne bibliotekets brugere bidrage med deres syn på demokratiet og samfundets udvikling. Vi har i høj grad brug for sociologiens, antropologiens, historiens, politikkens, geografiens, juraens og filosofiens visdom. Frugtbare debatter har brug for faktuelle og videnskabelige indsigter.

’Debatten om Danskhed’ er blot et af mange emner, som kan beriges med viden fra den akademiske verden. Folkebibliotekerne burde involvere sig i alle samfundsrelevante emner, der vedkommer den danske befolkning. Hvis biblioteker ikke skal blive opslugt af oplevelses- og underholdningsindustrien, så må der være fokus på kritisk tænkning, det gode argument og frem for alt søgen efter solid information. Som kultur- og dannelsesinstitution må vores opgave ikke begrænses til udlån af krimier og kogebøger.

Biblioteket som folkeuniversitet

Vi bør som biblioteker stoppe med at jagte vores brugere, som en desperat elsker jagter sin uvillige udkårne. I stedet for må vi træde i karakter og vise vejen frem. Som biblioteker forholder vi os neutrale og er selvfølgelig ikke præget af partipolitik. Vores eneste og ultimative retningslinje er at sikre, at vores borgere er oplyste og velinformerede. Demokratiet sikres kun ved, at alle stemmer høres, og at det bedste argument vinder.

Den folkeoplysende opgave kræver et mere ambitiøst bud og et større engagement i de store samfundsudfordringer, som vi møder på eksempelvis klima-, fake news-, velfærdstats- og integrationsområdet. Vi har brug for flere og mere meningsfyldte samarbejdsrelationer til andre kultur-, dannelses- og læringsinstitutioner. Hvorfor ikke også lave spændende arrangementer og intensivere samarbejdet med blandt andet Folkeuniversitet – eller ligefrem gøre biblioteket til et folkeuniversitet.

Den viden og styrke, der findes i de socialvidenskabelige og humanistiske fag, skal frigøres, mobiliseres og gøres folkelig. Viden og informationer retfærdiggør institutionens fremtidige eksistensgrundlag, hvad angår vores brugere og vores samfund. Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution og har dermed både et enormt ansvar og en storartet mulighed for at fremme befolkningens åndelige velfærd. I denne opbrudstid, som Danmark og verden oplever, er behovet for folkebiblioteker, der tager dannelsesopgaven på sig, større end nogensinde før. Ifølge den første bibliotekslov fra 1920 var det bibliotekets erklærede formål at “Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Det er på tide, at vi vender tilbage til rødderne for, at vi i fremtiden kan sikre vores relevans og eksistensberettigelse.

Indlægget har tidligere været bragt på www.kulturmonitor.dk