Gå til sidens indhold

”Uden en bibliotekar i maskinrummet gør vi det daglige arbejde lidt dårligere”

Sådan beskriver Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune konsekvensen af at have for få faguddannede bibliotekarer ansat. Han er bekymret for, om fremtidens cand.scient. bibl’er har forståelsen for bibliotekets dna og de væsentligste kernekompetencer med sig, når de dimitterer.

- Vi skal ikke uddanne de unge specifikt til for eksempel at blive børnebibliotekarer. Vi skal give dem akademiske kompetencer. Uddannelsen som cand.scient.bibl. åbner døre i mange forskellige sektorer, hvis man kan oversætte sine kompetencer til nye sammenhænge, sagde hun.

Tekst og foto Anette Lerche

»Det er forretningskritisk, når vi formidler forkert, og når samlingen ikke fungerer.« Sådan indledte Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune, Perspektivs debataften om bibliotekaruddannelsens udvikling. Han var inviteret med i et panel bestående af BF’s formand Tine Segel, konsulent i Devoteam Malene Seifon og leder af Institut for Kommunikation på Københavns Universitet Jens-Erik Mai for at debattere, hvad udviklingen af uddannelsen fra Biblioteksskole til Informationsstudier har betydet – for eksempel at bibliotekaruddannelsen udfases – og om akademiseringen af uddannelsen har været positiv. Det sidste er BF’s formand Tine Segel ikke i tvivl om.

- Vi skal ikke uddanne de unge specifikt til for eksempel at blive børnebibliotekarer. Vi skal give dem akademiske kompetencer. Uddannelsen som cand.scient.bibl. åbner døre i mange forskellige sektorer, hvis man kan oversætte sine kompetencer til nye sammenhænge, sagde hun.

Vidensorganisering som kernekompetence

For de bibliotekariske kompetencer er relevante i mange sammenhænge. - Jeg er it-konsulent i dokumenthåndtering i det private, og jeg føler i høj grad, at jeg arbejder som bibliotekar. At lave en behovsanalyse er langt hen ad vejen det samme som at lave et referenceinterview, sagde Malene Seifon, konsulent i Devoteam og censor på Informationsstudier. Hun mener, at det er vigtigt, at de studerende får et indgående kendskab til strukturer og systemer og fremhævede vidensorganisation som en kernekompetence hos de nyuddannede. Christian Lauersen var enig, men nævnte også formidling, didaktik og menneskelig forståelse som vigtige kompetencer.

Mange ændringer på studiet

Blandt tilhørerne til debatten var flere studerende, der læser Informationsstudier. De beskrev en studietid med mange ændringer. Både med flytningen fra Birketinget til Københavns Universitet og nye studieordninger. »Så har vi overhovedet lært det, vi skal?«, spurgte de panelet. Jens-Erik Mai kunne godt forstå de unges bekymring over, om deres uddannelse var god nok.

- Men I har lært det, I skal kunne. Ændringerne skete, fordi vi kunne se i vores dimittendundersøgelse, at uddannelsen var for bred. Derfor har vi delt den i en informationsdel og en kulturdel, sagde han. Andre tilhørere efterlyste mere praksis i uddannelsen. Og det er der da også skruet op for, understregede Jens-Erik Mai. Uddannelsen har både fået mere fokus på cases i undervisningen og giver mulighed for praktikforløb. Det sidste giver også meget til arbejdsmarkedet, mente Christian Lauersen.

- Alle vinder på, at vi laver en stærk kobling mellem uddannelsen og aftagerne. Jeg elsker at have de studerende i praktik. Deres spørgsmål og perspektiver giver arbejdspladsen meget, sagde han. Malene Seifon undrede sig over, at det er blevet svært at tiltrække studerende til uddannelsen.

- Der er så meget gods i vores uddannelse. Alle taler om data og information, management som noget nyt, men reelt er det jo det, vi har vidst noget om i mange år, sagde hun. Jens-Erik Mai var enig - Uddannelsen bygger på en 150-årig tradition, som vi skal finde tilbage til. Blandt andet har Informationsstudier et særegent take på kulturdelen med fokus på arkiver, biblioteker og museer, og jeg ser det som en styrke, at uddannelsen med den seneste fusion er blevet en del af et større institut, sagde han. Perspektiv vil i et kommende nummer sætte spot på uddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation på Syddansk Universitet.

Fra Biblioteksskole til Informationsstudier

1956: Danmarks Biblioteksskole oprettes som afløser for Statens Biblioteksskole 1998: Skolen får universitetsstatus

2010: Danmarks Biblioteksskole ændrer navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

2017: IVA ændrer navn til Institut for Informationsstudier (INF) og rykker til Københavns Universitets Søndre Campus

2019: INF fusionerer med Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) og de to bliver til Institut for Kommunikation.