Gå til sidens indhold
20. juni 2019 Af Anette Lerche

Biblioteker som mentaløkologiske supermarkeder

Beskæmmende, at der er sparet så meget på bibliotekerne. For der er hårdt brug for biblioteker og bibliotekarer for at styrke børns læselyst, sagde flere af debattørerne til årets Folkemøde.

Fra venstre ses Michael Egelund BUPL Storkøbenhavn, Anne Mette Thorhauge, lektor, Imran Rashid, Speciallæge og foredragsholder, Tine Segel, Formand BF, og Sophie Fuglesang, Projektleder, Køge Bibliotekerne/Billedstrøm. Foto Niels Offenberg

Er børns faldende læselyst et problem? Og hvordan sikrer vi børns kultur og dannelse? Det blev drøftet i to debatter på Folkemødet – nemlig »Slap nu af! Med al den kultur og fordybelse til børn« og »Slap nu af! Med al den læsning og litteratur«, hvor BF’s formand Tine Segel deltog i begge debatter.

Børn og kultur

Skærmen tager en stor del af børns opmærksomhed, konstaterede Imran Rashid, speciallæge og foredragsholder. Han efterlyste et langt større fokus på kvalitet i børns digitale vaner.

- Hvor mange her køber økologisk mad til deres børn, spurgte han tilhørerne, hvilket gav en skov af hænder.

- Hvor mange downloader så »økologiske apps«? Her lader vi os nøje med »Fast Food-apps«, og det skal vi ikke, sagde Imran Rashid, der kaldte bibliotekerne for mentaløkologiske supermarkeder.

 – Dem skal vi promovere og styrke, sagde han.

Pædagoger og bibliotekarer skal samarbejde

Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn var enig.

- Bøgerne er et unikt middel til dannelse – og bogen er stærkere end skærmen. Der er brug for, at pædagoger og bibliotekarer taler sammen om dette område, og de to fag har også en fælles politisk interesse på dette område. For det er beskæmmende med de konstante besparelser.

BF’s formand påpegede, at man ikke må glemme forældrenes rolle i børns lystlæsning.

- Vi svigter forældrene, hvis vi ikke tilbyder dem vejledning om deres børns læsning.

Imran Rashid understregede, at sociale medier ikke er afslapning for hjernen.

- Du sidder fast i breaking news, når du er på de sociale medier. I modsætning til en bog, der gearer hjernen ned. Vi skal skabe rum, rammer og ritualer for refleksion, for det har vi ikke i dag. Bogen har ikke nogen forventninger til dig.

Læselysten skal tilbage i skolen

Men at få børn til at læse er en udfordring, konstaterede man i debatten om »Slap nu af! Med al den læsning og litteratur«.

Her pegede Peter Lützem fra Nationalt Videnscenter for Læsning på, at der er et større behov for, at man differentierer læsning i skolerne og fokuserer mere på læselyst

- I skoleklasserne er der en spredning i læseevne på tre år mellem de bedste og svageste læsere. I Nationalt Videnscenter arbejder vi med et projekt, hvor klasserne dropper den fælles tekst og i stedet giver børnene refleksionsværktøjer, så de kan gå ned på biblioteket, få hjælp fra en ekspert, og få tre bøger med hjem. For det er også en vigtig evne at lære at lægge bogen væk, hvis den ikke passer til dig. Hele ideen om, at alle skal gå i takt og læse det samme, er en fejl, der også betyder, at de dygtige keder sig i skolen. Vi skal gøre børn til myndige bogvælgere. Og det skal understøttes i danskundervisningen, sagde han.

Den udlægning var Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening enig i. Som lærer er han meget fokuseret på at lysten til læsning netop er målet.

- Børn og unge har mange adspredelser – jeg er bekymret for, at børn og unge ikke ser læsning som spændende. Men læsning er en pause, hvor du selv danner billeder. Det er meget, meget vigtigt.

Gode takter

Tine Segel var enig i, at der er grund til bekymring, når man ser på børn og læsning.

- Lad os arbejde sammen på tværs af fagligheder og ikke kun i projekter men i en vedvarende indsats. Der har været mange besparelser, og for mange børn og unge er der blevet langt til biblioteket – men der er også mange anslag til gode aktiviteter på tværs af biblioteker og skoler. Eksempelvis som i Brønderslev, hvor Brønderslev Bibliotek og Brønderslev Forfatterskole samarbejder om at gøre litteratur og læsning vedkommende ved at vise, at litteratur ikke kun er noget, man læser. Det er også noget, man skaber. Og der eksperimenteres med formidlingen som i Køge, hvor unge formidler litteratur til andre unge. Den slags greb er der brug for.