Gå til sidens indhold
02. oktober 2019 Af Sabrine Mønsted

Børn og unges medieforbrug er ikke sort/hvidt

Debatten om børn og unges medievaner er ofte unuanceret, mener medieforsker Malene Charlotte Larsen og Stine Liv Johansen, der i bogen Børn, unge og medier har samlet den nyeste forskning på området.

I debatten lyder det blandt andet, at børn og unge kan blive ensomme af at glo ind i skærmen, men igen kan de sociale medier, ifølge de to forskere, lige så vel styrke venskaber, samhørighed og børns velbefindende.

- Når børn og unges skærmforbrug debatteres, er det ofte ud fra en antagelse om, at sociale medier er enten positive eller negative, siger lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen. Men den debat skal nuanceres, for digitale og sociale medier er en del af hverdagen for børn og unge i dag – blandt andet også en væsentlig del af deres leg, venskabsrelationer og selvfremstilling.

- Ja der er digital mobning, men børn er også søde ved hinanden og leger, lærer og udvikler sig gennem brug af de digitale medier. Det er ikke enten/eller. Bogen er henvendt til studerende på for eksempel lærer- og pædagoguddannelser og til fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.

- Den vigtigste pointe i bogen er, at digitale vaner altid skal sættes ind i en sammenhæng, fordi medierne kan bruges både godt og skidt, siger Malene Charlotte Larsen.

For eksempel er Snapchat et flygtigt medie, hvilket kan betyde, at man kan være mere intime og tør sende grimme fotos til hinanden og ikke kun de pæne fotos, som dem man lægger på Instagram. Til gengæld kan nogle tage et screenshot af billederne, der kan komme i de forkerte hænder. Så det er kontekstafhængigt, om det er godt eller skidt.

Digitalt socialt liv

I debatten lyder det også, at børn og unge kan blive ensomme af at glo ind i skærmen, men igen kan de sociale medier, ifølge de to forskere, lige så vel styrke venskaber, samhørighed og børns velbefindende.

- De børn og unge, der i forvejen sammenligner sig meget med andre, vil også gøre det på sociale medier og eksempelvis hige efter likes, så det er ikke noget, der nødvendigvis opstår på de sociale medier, siger Malene Charlotte Larsen, der forklarer, at der er forskellige typer af relationer på nettet: stærke bånd, svage bånd og latente bånd.

- Det er godt at have en forståelse af, hvordan børn og unge har relationer på de sociale medier. De svage bånd er for eksempel blot nogle man følger på Instagram, hvor du har sporadisk kontakt. De stærke er dine venner, du også interagerer med i den fysiske verden, og de latente er en mulig relation for eksempel venners venner.

Selvfremstilling

De unge på sociale medier bliver i debatten ofte fremstillet som selvoptagne med en »selfiekultur«, men historisk er det ikke nyt, at vi bruger medier på den måde. Der er bare kommet flere redskaber. - Og børn og unge bruger også billeder af hinanden i deres selvfremstilling, hvilket kan styrke de sociale relationer. Den ny app TikTok (der tidligere hed Musical.ly, red.) ser udefra ud til, at være ren selvfremstilling, men den handler ifølge Malene Charlotte Larsen også om at være en del af et fælleskab, hvor man øver sig med sine venner i for eksempel at lave håndbevægelser på en bestemt måde. - Så det er også leg og fælleskab udover selvfremstilling, siger Malene Charlotte Larsen, der mener at vi i debatten glemmer at høre børn og unges perspektiver om det, de laver på sociale medier.

Digitalt medborgerskab

Bogen berører børn og unges digitale medborgerskab. De har ret til at deltage, men de skal også beskyttes. Og det rejser en masse spørgsmål om, hvad vi gør i forhold til børn og privacy. - De afgiver hele tiden en masse data og navigerer inden for en masse forretningsmodeller uden at kende dem, siger Malene Charlotte Larsen. Derfor er media literacy eller digital dannelse vigtigt for, at børn kan gennemskue medierne og forstår, hvad de har med at gøre. For eksempel at Facebooks algoritmer afgør, hvem du skal se nyheder fra, og at kommercielle forretningsmodeller styrer de platforme, de bruger.

Om forfatterne

Stine Liv Johansen er ph.d., lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge. Har siden 2005 forsket i børns brug af medier i og uden for institutionelle kontekster.

Malene Charlotte Larsen er ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og tilknyttet forskningsgruppen Mattering: Center for Diskurs og Praksis. Har siden 2005 forsket i børn og unges brug af sociale medier.