Gå til sidens indhold
30. september 2019 Af Anette Lerche

Der er brug for en mere markedsorienteret tilgang

Biblioteksrummet bruges af flere og flere, men færre og færre låner bøger. Så hvordan kan vi inspirere borgerne til at låne flere bøger med hjem? Det spørgsmål har Københavns Kommunes Biblioteker, Aalborg Bibliotekerne og Roskilde Bibliotekerne stillet sig selv i projektet »Fremtidens biblioteksrum og formidling«.

Faglitteraturen har brug for plads og formidling for at øge udlånet. Bogrykke inspirerer sjældent til udlån i samme grad som forsider. Arkivfoto: Heidi Lundsgaard.

- Vi har arbejdet ud fra et »udefra og ind-perspektiv«, hvor vi har set på, hvad borgerne efterspørger, og hvad de har behov for. For med udviklingen på medieområdet kan vi ikke længere tage for givet, at borgerne kommer på biblioteket for at låne bøger, siger Gitte Østergaard, der tidligere har været ansat ved Københavns Biblioteker, men nu er selvstændig konsulent og blandt andet beskæftiger sig med brugerperspektivet, samtidig med at hun læser en HD i Organisation og Ledelse.

I projektet har de tre biblioteker ladet sig inspirere af den markedsorienterede tilgang, man kender fra detailhandlen.

- Projektet har handlet om at træffe evidensbaserede beslutninger. Altså at få undersøgt og indhentet data, man kan træffe beslutninger på baggrund af. I en butik har man overblik over, hvad der bliver solgt fra hvilke hylder og indretter butikken efter det. Bibliotekerne skal ikke kopiere det uden at tænke sig om, for de er ikke kommercielle butikker. Men vi skal hente inspiration, hvor det giver mening, siger Gitte Østergaard.

 

Plads til formidling af faglitteratur

Projektet består af otte konkrete forsøg på udvalgte biblioteker. På Valby Bibliotek har man for eksempel i et forsøg fjernet 70 procent af faglitteraturen.

- Vi fjernede den faglitteratur, der bliver lånt meget lidt ud, samt den del af faglitteraturen, der bliver reserveret meget, som eksempelvis kan være faglitteratur fra pensumlister. At fjerne så meget faglitteratur gav plads til at fremhæve forsider og lave udstillinger af den resterende faglitteratur.

I Valby erfarede man, at selv om man havde reduceret samlingen af faglitteratur markant, så oplevede brugerne ikke i højere grad end før at komme forgæves efter en specifik bog. Og man kunne se, at udlånet af de materialer, der fortsat var i udlånet, steg markant i forhold til samme materialer på de øvrige biblioteker i København.

Men kan man så overføre den erfaring til andre biblioteker?

- I forsøget behandles alle materialetyper ikke ens. Erfaringerne fra faglitteraturen i Valby kan ikke bare overføres til eksempelvis børnebiblioteket. Omkring børnelitteraturen har vi eksempelvis ikke fjernet noget, der har vi blot udarbejdet forskellige prototyper, der skal forbedre brugervenligheden. For der er forskel på behov, og hvordan man som bruger græsser i forskellige materialetyper. Men helt generelt græsser man bedre med forsider end bogrygge, så det har vi arbejdet meget med.  

 

Lær af brugerne

Har der været overraskelser i projektet?

- Det største effekt er, at vi har fået et nyt mindset. At medarbejderne har fået øjnene op for de metoder, der findes til at undersøge brugernes behov. Vi skal være nysgerrige på, hvordan biblioteket og materialerne bliver brugt. Først i forsøget regnede vi med, at vi skulle have fokus på tal fra bibliotekssystemet, men fordi vi skiftede system i perioden, anvendte vi i højere grad kvalitative metoder, hvilket helt klart var en øjenåbner. Man lærer meget ved at observere brugerne, spørge dem i udlånet og bede dem om at udfylde spørgeskemaer. Og så skal man huske, at der kan være meget, der spiller ind på et resultat. Eksempelvis har det betydning for besøgstallet, om det er en varm sommer eller ej. For nogle medarbejdere kan det være grænseoverskridende at skulle henvende sig direkte til borgerne, men gevinsten ved arbejdet var tydelig, fordi man fik meget ny viden, som man ikke får automatisk på en almindelig vagt.

Har du et godt råd til biblioteker, der vil arbejde med denne tilgang?

- Det er vigtigt at lade forsøgsperioderne være ret lange, og man på forhånd har undersøgt udlånstal og brugernes adfærd, for ellers kan man jo ikke vurdere effekten af et forsøg. Og så er tilgangen med, at man taler og observerer borgerne, inden man går i gang, afgørende. Så man opbygger sit forsøg efter deres input. Desuden er det vigtigt også at have de faglige snakke og ikke kun se på tallene. Uden den faglige kritiske tilgang vil forsøgene ikke give mening. Eksempelvis kan medarbejderne jo pege på, at nogle tal skal tjekkes igen, fordi de ikke giver mening ud fra deres erfaring, siger Gitte Østergaard.

Om projektet:

Gitte Østergaard fra Bibliotekssamarbejde i fagcenter Hovedbibliotek har været projektleder på »Fremtidens biblioteksrum og formidling«.

Målet var at indhente data om brugernes ønsker og behov, at anvende dataene til en bedre udnyttelse af pladsen og mere inspirerende indretning af biblioteksrummet for herved at øge udlånet af fysiske bøger gennem en markedsorienteret tilgang.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje og udgør et samarbejde mellem København, Aalborg og Roskilde. Projektet er gennemført over en 2-årig periode og består af 8 forsøg på 6 biblioteker. Se mere om projektet her.