Gå til sidens indhold
13. juni 2019 Af Sabrine Mønsted

Fortællinger og litteratur som medicin

Fortællinger, litteratur og bibliotekarer burde spille en større rolle i sundhedsvæsenet – både for patienter, pårørende og sundhedspersonalets skyld – mener forsker i sundhedsledelse og »narrativ medicin« Christel Trøstrup.

- Man burde klone biblioteker og hospitaler, siger Christel Trøstrup, lektor på Københavns professionshøjskole og forsker i narrativ coaching.

- For blikket for det hele menneske forsvinder ofte, når vi bliver alvorligt syge, fordi sygdommen overtager alt. Men fortællingen om hvem vi (også) er, skal der holdes fast i. Det er blandt andet det, narrativ, medicin handler om – at få patienter og deres pårørende til at holde fast i fortællingen om dem, de var sammen, før sygdommen ramte. Og det er næsten lige så afgørende for helbredelsen som medicinen, siger Christel Trøstrup.

Litteratur er et væsentligt aspekt af narrativ medicin, fordi den kan give sundhedspersonalet en forståelse og dermed empati for oplevelsen af at være syg og pårørende.

- I et sundhedsvæsen, hvor det hele skal gå hurtigt, skrider forståelsen af det hele menneske. Der er ikke tid til at tale og lytte, siger Christel Trøstrup og henviser til professor og læge Rita Charon, der er drivkraften bag, at narrativ medicin i dag er et obligatorisk fag på alle sundhedsuddannelserne på Columbia University i USA.

Hun begyndte at sige til sine patienter: »I will be your doctor, and so I need to know a great deal about your body and your health and your life«. Og de fyldige beskrivelser af patienters liv gav hende en dyb forståelse for deres situation og langt bedre mulighed for at lindre deres lidelser, siger Christel Trøstrup.

Rita Charon er gæsteforsker på Syddansk Universitet, hvor medicinstuderende skal læse skønlitteratur om sygdom, patienter og pårørende for at blive bedre til at forstå patienten som et menneske med en livshistorie. (Læs også artiklen i Perspektiv nr. 2, 2017: Litteraturen kan give os indsigter, vi ikke kan opnå på andre måder).  

Relationer redder os

Men udover at aktivere menneskets egen fortælling, så skal fortællingerne i relationerne også styrkes og understøttes, siger Christel Trøstrup.

- For vi ved, at det er de gode relationer, der redder os ved alvorlig sygdom. Men samtidig er det de nære relationer, der kommer under pres ved sygdom. Pludselig er rollerne byttet rundt, man kan ikke køre børnene til fodbold eller tage med til fødselsdag, fordi man kaster op. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonalet kan hjælpe med at reaktivere fortællingen om for eksempel ægteskabet eller forældre-barn forholdet. Hvad er det særlige ved os? Hvad er vores fælles energi? Hvad er vores drømme? Menneskets fortælling har en healende kraft og giver en følelse af mestring – alt det man kan og kunne. Den helhedstænkning skal ind i sundhedsvæsenet, siger Christel Trøstrup, der i sin ph.d. kommer med en metode til netop det, hvor man gennem en gåtur stopper ved poster med spørgsmål, som starter samtaler.

Men, siger hun, de fortællinger kan understøttes på mange måder, og hun ser det som et uudnyttet potentiale i sundhedsvæsenet. Og hun så gerne bibliotekerne komme længere ind i sundhedsvæsenet, fordi bibliotekarer er oplagte samarbejdspartnere omkring fortællinger og litteratur.

- Bibliotekarer kunne gå nye veje her, så de ikke kun kom med bogvognen på hospitalet, men engagerede sig i arbejdet med at understøtte patienternes fortællinger. Og de kan vejlede i alt det litteratur, der rammer ind i det, folk står i, siger hun.   

Christel Trøstrup har sammen med kultursociolog og ph.d. Lisa Dahlager skrevet kapitlet:

"Narrativ metode - arbejdet med lidelseshistorier og fortællingens kraft" i bogen Undersøgelsesmetoder i sundhedsfagligt arbejde, der udkommer 15. august 2019.

Læs mere på

www.friborgen.dk

instagram: @narrativewalking 

Twitter: @ctlearning