Gå til sidens indhold
19. juni 2019 Af Anette Lerche

Kildekritik er også digitalt selvforsvar

Hvordan sikrer vi os mod digitale trusler? Det spørgsmål stillede BF et panel med Forbrugerrådet Tænk, Medierådet, en Ruslandskender og en hacker til en debat om trusler og digitalt selvforsvar på Folkemødet på Bornholm.

Vi skal ruste borgerne og give dem viden. Det digitale selvforsvar bør prioriteres endnu mere, og bibliotekarer og biblioteker har en afgørende rolle, mente flere af paneldeltagerne i BF's debat om digitale trusler på Folkemødet på Bornholm. Foto Anette Sønderby

Mailboksen er et at de steder, hvor vi oftest udsættes for digitale angreb, når falske mails lokker os til at tro, at afsenderen er Nets, vores bank eller et firma, der har en konkurrence, vi kan vinde. Sådan opsummerede Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, de digitale trusler, hun ser på nettet. En anden fare er, når vi afgiver data om os selv uden at kunne gennemskue hvordan eller af hvem, de vil blive brugt.

- Hvis noget er gratis, er det fordi, du selv er produktet, sagde Anette Høyrup.

Trusselsbilledet er ikke bedre i børnehøjde, hvor de sociale medier sætter rammer for børnene, som de ikke selv har indflydelse på, sagde Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge. Derfor er der brug for lovgivning, der beskytter børnene bedre og mere folkelig oplysning, fordi hverken lærere eller forældre er ikke klar over, hvilken digital verden, deres børn møder, sagde Stine Liv Johansen under BF’s debat om de digitale trusler.

 

Trolde og misinformation

En anden kategori digitale trusler kommer fra andre stater, fortalte Troels Frøling, der er ruslandskender og tidligere generalsekretær for den internationale Atlantsammenslutning. Han tegnede et billede af, hvordan man i Rusland overvåger debatten på sociale medier i for eksempel Danmark og skubber på frygten for HPV-vaccinen eller G5-netværket via falske profiler på sociale medier.

Keld Norman, der som it-sikkerhedskonsulent hjælper virksomheder mod at blive hacket, fortalte blandt andet, at det end ikke behøver at være et menneske, der spreder misinformation – eller forsøger at hacke dig.

- Og en af de største trusler er, at vi slet ikke er klar over, hvor let det er at hacke os, sagde han.

Hans bedste råd var meget lavpraktisk.

- Drop kodeord med kæledyr og fødselsdage og brug en passwordmanager.

BF’s formand Tine Segel understregede, at der et stort behov for kildekritisk tilgang.

- Det er det afgørende, at vi som samfund bibeholder vores demokratiske modstandskraft. Derfor er det en udfordring, at vi har adgang til så meget information på nettet – hvor det er svært at skelne information fra misinformation, sagde hun.

 

Lovgivningen skal beskytte børnene

Stine Liv Johansen påpegede, at der er brug for mere teknologiforståelse på skoleskemaet. Og lovgivning, der giver børnene flere rettigheder og muligheder.

- I dag kan vi ikke »se« børn på nettet – eksempelvis skriver børn ofte, at de er ældre, end de er, for at kunne oprette profiler på Facebook eller Snapchat. I medierådet laver vi aldersgrænser for film, men hvad med nettet, hvor børnene er hver dag? Børn har brug for flere rettigheder og beskyttelse på dette område, sagde hun.

Tine Segel understregede, at der er behov for at give befolkningen mere viden også lavpraktisk, så vi forstår de mange trusler, samt en større udbredelse af kildekritisk forståelse. Det var Troels Frøling enig i.

- Der er et klart behov for, at den enkelte skruer op for sin sundefornuft. Vi skal altid spørge, »hvem gavner dette?«, når vi ser noget på nettet. Derfor er det vigtigt, at vi får mere viden om kildekritik i for eksempel undervisningen, og at bibliotekerne styrkes og bruges endnu mere, sagde han.