Gå til sidens indhold
28. maj 2019 Af Anette Lerche

Podcast om digital dannelse

Vi skal tale om konsekvenserne af den meget skærmtid og sociale medier. Det mener kulturformidler Mia Ben-Ami, der har lavet en række podcast under overskriften Digital Dannelse i Øjenhøjde.

Mia Ben Ami holder også foredrag om digital dannelse. Foto: privat

- Vi bliver nødt til at tale om det. Om hvordan skærmerne påvirker vores hverdag, hvordan de påvirker vores børn vores familier, vores relationer og os selv.

Sådan indleder kulturformidler Mia Ben-Ami sine podcast om digital dannelse. BF har støttet projektet, hvor Mia Ben-Ami i en række podcast under titlen Digital Dannelse i Øjenhøjde er gået i dialog med en række af landets fremmeste eksperter på området for at undersøge, hvordan de sociale medier påvirker os.

- For verden er forandret og generationskløfterne er mærkbare i en tid hvor de unge bevæger sig i voksenfrie internetmiljøer, børnene er alene i fortnite-universet, og voksne deler falske nyheder og skaber shitstorms på facebook. Blandt andet har hun mødt Rasmus Brohave, Vincent Hendricks, Lykke Møller Kristensen med flere. 

Rækken af podcast er tilgængelig på diverse podcasttjenester og via www.miabenami.dk.