Gå til sidens indhold
26. november 2019 Af Sabrine Mønsted

SEIN – webmagasin og fællesskab for unge i ét

Unge har brug for ikke at føle sig alene eller forkerte. Det er udgangspunktet for webmagasinet SEIN, der skrives af unge til unge.

På SEIN må man skrive om alt, hvad man føler, tænker eller er sygt nederen over, for andre kan helt sikkert genkende det.

SEINmag.dk bliver der hver dag udgivet indlæg – tekster, foto, video eller multimedie - og alle unge kan bidrage. For SEIN er sit eget univers for unge lavet af unge.

- Der var brug for et medie, hvor unge kunne komme til orde og dele og inspirere hinanden. På SEIN må man skrive om alt, hvad man føler, tænker eller er sygt nederen over, for andre kan helt sikkert genkende det, og unge har brug for ikke at føle sig alene eller forkerte, sagde en af de unge fra magasinets redaktionsgruppe på en konference om danskernes forståelse af nyheder og aktualitet. Undersøgelsen viste for eksempel, at unge har et mere personaliseret mediebrug og får deres nyheder gennem sociale platforme.

Også fysisk fællesskab

Udover de daglige indlæg fra unge laver SEIN events, fordi det fysiske fællesskab er ligeså vigtigt. De samler også en oversigt over events, som unge kunne være interesseret i (se SEINevents og eventkalenderen her).

SEIN er indtil videre blevet støttet af en række fonde såsom Trygfonden, Tuborgfondet, Jyllands-Postens Fond med flere, men de vil gerne gøre sig afhængige af fondsmidler, så fra december tilbyder de et medlemskab til 29 kroner pr måned. Ikke for at læse med – for det er gratis – men for at være med i fællesskabet og kunne deltage i events og redaktionsmøder. Alle unge kan for eksempel søge om at blive en del af de fem redaktionsgrupper. Se mere www.seinmag.dk.

Find rapport om danskernes opfattelse af nyheder og aktualitet her.